Hvad er Euler Hermes‘ ansvar?
- Vi er ansvarlige for at foretage en løbende overvågning af dine forsikrede kunder, herunder at advare dig hvis en kundes økonomiske situation betyder, at denne ikke længere er forsikringsegnet eller blot får forringet kreditværdighed. Er der knaphed på dækning, så kan du med fordel medvirke til, at vi modtager opdaterede finansielle informationer.
- Vi er ansvarlige for at udbetale erstatning, når en kunde bliver insolvent eller ikke betaler. Du skal lave en skadesanmeldelse, og vi opgør erstatningen i henhold til policens bestemmelser.
- Vi er ansvarlige for at guide dig i dine strategiske beslutninger. Det gør vi ved at skabe adgang til økonomisk viden i form af markedsspecifikke analyser m.v.
Hvad er dit primære ansvar?
- Du skal søge dækning på dine kunder jf. policens bestemmelser og løbende følge status i onlinesystemet EOLIS.
- Du skal overvåge dine kunders betalingsevne og huske at indberette alle restancer på alle forsikrede debitorer i EOLIS.
- Du skal lave præmieindberetning i EOLIS for at angive din forsikrede omsætning.
- Opstår en skadesbegivenhed skal du indsende en skadesanmeldelse og sammen med denne vedlægge alle relevante dokumenter.
- Ønsker du at sende en kunde til inkasso, så vær opmærksom på, at der er givet et inkassovarsel på som regel 10 dage.
- Vi baserer ofte vores kreditbeslutninger på eksklusive informationer - dette sker ofte i samarbejde med dig. Overvej derfor at give Euler Hermes tilladelse til at må nævne din virksomheds navn, når vi kontakter dine kunder for at få uddybende informationer. Dette får som regel debitorerne til at svare på vores henvendelser.